Du vidunderlige flotte Öland.
Siden jeg fangede den første havørred på Torsudden tilbage i 92, det var i de glade ungdomsskoledage hvor vi var indkvarteret på Sandby pensionat lidt nord for Högby, har landskabet, naturen og i særdeleshed den fantastiske barske kyst betaget mig. Ikke mindst om foråret når Öland får besøg af mange forskellige trækfugle og om efteråret når Bödaskoven op mod Angjärnsudden står i gule og brune farver. Havørreden fra Torsudden var en undermåler som blev nænsomt genudsat, og forhåbentligt fik gjort sin pligt med at føre slægten videre.
Her i de første dage af juni måned havde jeg 4 fiskedøgn på Öland med min fiskekammerat Rasmus Bovbjerg Jensen, Ölandsmesteren fra fiskekonkurrencen i foråret. Vores fiskeri var mest koncentreret omkring solnedgang og solopgang og i de mørke timer der i mellem. Fantastisk er den lyse sommernat på Ölands kyster med sang fra nattergalen og konstant skiftende lys. Fiskeriet virkede dog svært og havørreden lod vente på sig. Det var først sidste aften omkring kl 22 lige efter solnedgang det lykkedes Rasmus at fange en havørred på 2,3 kg. Fisken blev fanget på vestsiden på blinket sømmet, et langt tobislignende blink. Jeg selv fiskede mest med flue uden det store resultat.
Rasmus med havørreden på 2,3 kg. Billedet er taget ved vores hytte på Källahamn.
Vandtemperaturen var på vestsiden mellem 8 og 10 grader og en perfekt temperatur til havørredfiskeri. Om det svære fiskeri skyldes at vinden kom fra en nordlig retning er nok mere sandsynligt. Jeg har før oplevet svært fiskeri på Öland i nordlig vind og ellers perfekte forhold. Men vinden er til evig debat i lystfiskerkredse og heldigvis siger min erfaring mig, at der nok ingen regler er uden undtagelser.
Betydeligt varmere var vandet på østsiden, som vi målte til mellem 17 og 20 grader. En eftermiddag efter en god middagslur blev vi enige om at prøve geddefiskeriet i en vig på østsiden, når nu geddefiskeriet efter forbuddet i april og maj er tilladt igen. Vi fangede i løbet af et par timer 12 gedder op til 6 kg. Gedderne blev nænsomt genudsat.
Tom Larsen
Morud, DK
november 2024 M T O T F L S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Senaste kommentarer
- Darek om SurfCasting 2019
- Åke Persson om Havsöring Fluga/Spinn
- Ola om Fredning Havsöring
- Solle om Fiskevård på gång!
- Lennart Thiman om Fiskevård på gång!
Kategorier
Arkiv
Konstnär
Organisationer
Sportfiskelänkar
Styrelsen